søndag den 13. april 2014

Fritillaria raddeana




Forholdsvis ukendt er Fritillaria raddeana som har fine gul-grønne klokker. Den blomstrer i april-maj og bliver ca. 60 cm høj. Stammer oprindelig fra bjergrige områder i det nordvestlige Iran. Den skal derfor dyrkes meget veldrænet og her i Danmark under solrige forhold. Læg gerne noget grus i bunden af plantehullet. Sæt løget i september-oktober. Løgene er meget følsomme for udtørring, så find en god leverandør og plant løget straks. Som man kan se minder den meget om den alm. kejserkrone, men de blomstrer tidligere og planten lugter ikke som kejserkronerne (løget lugter lidt og jeg håber det er nok til at mosegrise ikke vil æde løget). Løgene er dyre eller er jeg bare nærig. Jeg investerede i 20 løg  til et nyt lidt steppeagtigt område jeg er ved at lave. Hvis planterne trives bliver de vel til flere - det håber jeg så sandelig for de er da meget skønne. 


tirsdag den 25. marts 2014

På besøg hos Sandstone

Endelig langt om længe har jeg fået set Sandstone's inspirationshave. Mange har snakket om den og fortalt at det var et fantastisk sted, hvilket jeg kun kan være enig i. Sandstone sælger som navnet siger bl.a sandsten, men også travertin, limestone og skifer. De har til huse i det gamle Mejeri i Duebjerg ved Sorø. I deres udstillingshave som er inddelt i mange haverum kan man se eksempler på anvendelse af disse naturmaterialer. Der er meget inspiration at hente. 

Englænderne er vilde med sandsten, men vi har været mere tilbageholdende herhjemme med at bruge dette naturmateriale som belægning. Måske hænger det sammen med at man føler sig usikker på hvor holdbare sandsten er i vores klima, men de sten som Sandstone.dk sælger er af en kvalitet som kan klare det danske klima. 

Her kommer lidt billeder fra stedet:




Tove Hede fra Sandstone.dk og Jesper Corfitzen fra Haveselskabet



Det er næsten ikke til at se, men det er kunstgræs der er mellem fliserne






For god ordens skyld, så har jeg skrevet dette indlæg, fordi jeg synes det er et dejligt sted som er et besøg værd. Jeg har ikke modtaget nogle modydelser for dette indlæg.

søndag den 12. januar 2014

Nyserod

Nyserod - Helleborus argutifolius


Nyserod er en stor dejlig staude som trofast kommer igen år efter år. Den har store stedsegrønne blade med tydelige takker og de limegrønne blomster kan blive op til 5 cm store. Planter som trives og som har stået det samme sted i nogle år kan nemt fylde mere end 1 m i diameter.  I milde vintre, som i år, blomster den fra januar, men ellers lige så snart vejret er mildt i perioden januar - april.

Helleborus argutifolius - Nyserod


Nyserod trives i halvskygge eller lys skygge. Den kan godt tåle sol, hvis jorden er tilstrækkelig fugtig. Den er ikke speciel krævende m.h.t. jorden, men foretrækker en muldrig luftig jord med en surhedsgrad omkring neutral (pH 7). Den er ikke så glad for en tung lerjord, så tilførsel af kompost og grus vil hjælpe, hvis du har meget tung jord. 

Helleborus argutifolius - Nyserod


Nyserod har ingen basal blade som dem vi f.eks. kender fra juleroserne. Hos Nyserod skyder stængler op ad jorden og på disse stængler sidder alle bladene. For enden af disse stængler dannes så blomsterne. Det betyder, at lange hårde perioder med barfrost kan ødelægge både blade og blomster, fordi planten, som jo er stedsegrøn, tørre ud.  Det er rigtigt ærgerligt, men der er ikke andet at gøre end at klippe hele planten ned om foråret. Den skyder så masser af nye skud, som forhåbentlig vil blomstrer til næste forår. 

Helleborus argutifolius - Nyserod


Planten skyder nye friske skud hvert forår. De nye skud, som skal sørge for blomstringen til næste forår, kommer frem, mens de gamle skud stadig blomstrer. Hen på sommeren er frøene modne (i juni) og den smider sine sorte frø. Du kan så klippe de gamle stængler af. Frøene spirer villigt året efter.

Nyserod bryder sig ikke om at blive delt. Hvis du kan få fat i en plante, så formerer den sig villigt ved selvsåning. Hvis du kender en der har planten, så høst frøene, så snart de er modne og så dem straks enten på blivestedet eller i en såbakke. Stil såbakken på nordsiden af huset og glem alt om den det næste 3/4 år. Frøene skal opleve fugt, sommer, efterår, vinter og forår før de vil spire. 

Nyserod er helt som naturen har skabt den. Ingen forædling er blevet gjort her og det er heller ikke nødvendigt. I naturen finder man den især på Sardinien og Korsika. Især Korsika er kendt for de store bestande af Nyserod. Her vokser den mange forskellige steder som ved vejsider, i skovstrækninger og ved vandhuller.







torsdag den 5. december 2013

Jul, natur og genbrug....


Det er herligt med hele denne naturlige bølge der ruller ind over os i disse år. Her kan alle være med og det meste kan erhverves ganske gratis. Genbrug af alle mulige ting der kan få ny anvendelse eller naturlige materialer man lige pludselig øjner skønheden i. Jo mere forfaldent, jo mere skønhed i de rigtige øjne. Ens egen fantasi er som regel den største begrænsning.

Min egen akademiske baggrund er præget normer og regler der skal følges. En verden der er meget langt væk fra den verden jeg nu bevæger mig i. Mit møde med mennesker der lever af at være kreative har i den grad åbnet mine øjne for nye muligheder. Jeg har bl.a det sidste år være en del sammen med Claus Pedersen, Munkhus.com og Margit Engen der lige er udkommet med bogen 'Julefryd og Englelyd' på forlaget Klematis. Begge to skønne personligheder. Det er f.eks fantastisk at gå i naturen sammen med Margit. Hun ser muligheder i alt. Ting som vi andre slet ikke tænker over kan anvendes på en anden måde. Hendes skønne julebog er et must. Her finder du masser af inspiration og ideer til hvordan du kan anvende materialer fra naturen.





Kassen til de 2 små juletræer har jeg lavet af et lamelhegn der væltede under en storm. Der kan laves mange kasser ud af sådan et hegn. Fyrrekoglerne er placeret med 'måsen' opad. Det giver de klassiske kogler et nyt udtryk. En ide der stammer fra Margit.




Her er små rødgran træer plantet i henholdsvis en lerpotte og en zinkspand. Jorden er dækket af lærkekogler.




Min betonhånd får lov til at holde en krans lavet af karryplanten. Vognen som hånden ligger på er en gamle værkstedsvogn. På en jernstol ligger der et beton-hostablad og foran er der grene med ellekogler. Claus fra Munkhus.com holder om sommeren kurser i betonstøbning, hvor man kan lære at lave fuglebade og afstøbninger af forskellige blade. 





mandag den 21. oktober 2013

En hånd af beton...

Det er uhyggeligt sagde min mand, da han så mit seneste påhit.....


En hånd kryber opad kransen...uhyggen breder sig...


Ja, det er lidt uhyggeligt, men også sjovt :-). Se bare..


Betonhånd


Her ser det mindre dramatisk ud....

Betonhånd holder et æble


Hånd af beton

Du kan nemt selv lave en tilsvarende hånd ved at fylde en latex handske med en betonblanding ( 1 del cement og 3 dele muregrus plus vand så konsistensen er tilpas lind). Luk handsken med en snor. Lav en lille sandbunke og pres din egen hånd ned i sandet i den facon du ønsker betonhånden skal have. Placer handsken med beton i aftrykket. Lad betonen størkne og hærde en uges tid. Voila.

Støbning af betonhånd i latexhandske



God fornøjelse med sjov og spas i beton.