søndag den 13. april 2014

Fritillaria raddeana




Forholdsvis ukendt er Fritillaria raddeana som har fine gul-grønne klokker. Den blomstrer i april-maj og bliver ca. 60 cm høj. Stammer oprindelig fra bjergrige områder i det nordvestlige Iran. Den skal derfor dyrkes meget veldrænet og her i Danmark under solrige forhold. Læg gerne noget grus i bunden af plantehullet. Sæt løget i september-oktober. Løgene er meget følsomme for udtørring, så find en god leverandør og plant løget straks. Som man kan se minder den meget om den alm. kejserkrone, men de blomstrer tidligere og planten lugter ikke som kejserkronerne (løget lugter lidt og jeg håber det er nok til at mosegrise ikke vil æde løget). Løgene er dyre eller er jeg bare nærig. Jeg investerede i 20 løg  til et nyt lidt steppeagtigt område jeg er ved at lave. Hvis planterne trives bliver de vel til flere - det håber jeg så sandelig for de er da meget skønne. 


2 kommentarer:

  1. Hvor er den fin... jeg kan sagtens forestille mig at det er en dyr dame :-)

    SvarSlet
  2. Det er da en luksusdamper der vil noget. :)

    SvarSlet