onsdag den 21. december 2011

En fantastisk geranium....

Geranium 'Bob's Blunder' er en fantastisk storkenæb som bare bliver ved og ved .......den blomstrer fra juni og lige indtil frosten sætter en stopper for festen. Og hvilken fest .... små pink blomster i hundredevis på lange blomsterstængler og blade der er mørk bronzefarvede. En rigtig god bunddække plante der når den trives kan dække næsten 1 m2.  Det er min erfaring at den bliver smukkest i halvskygge og den derfor er rigtig god til at dække bunden mellem højere planter.

Geranium 'Bob's Blunder'

Jeg holder meget af at dyrke den i en stor terracotta krukke hvor de lange blomsterstængler og de bronzefarvede blade gør sig smukt når de hænger ud over siden af krukken. Men krukken skal ind om vinteren (i koldhus) - storkenæb overlever meget dårligt i krukker om vinteren - som regel drukner de. 


På nuværende tidspunkt står min krukke med Geranium 'Bob's Blunder' i kold drivhus og den blomstrer stadig med 100-vis af blomster og med masser af nye friske blade i midten.

Geranium Bob's Blunder i krukke (krukken er forsvundet under alle blomsterne).


Bob's Blunder er hårdfør og kan tåle ned til minus 30 graders frost. Den bliver ca. 30 cm høj og den plantes ud med ca. 50 cm afstand. Planten trives i halvskygge, men kan også godt klare lys skygge. God veldrænet jord der ikke tørre for kraftigt ud. Hvis planten får det for tørt visner det hele og den begynder forfra med at lave nye blade i midten.




Ekstra information tilføjet d. 23.12.2011 på grundlag af kommentarer:


Bob's Blunder er en forholdsvis ny geranium og erfaringer er derfor stadig begrænsede, så indtil videre må man prøve sig lidt frem...


Nedenstående er mine erfaringer med  Bob's Blunder:
  • Den er en sikker succes hvis den bliver plantet i en krukke - gerne en høj en af slagsen, så den kan vælte ud over siderne. Plant den i en god grov sphagnum, gerne med langtidsvirkende gødning. Sæt krukken i halvskygge (morgensol eller sen eftermiddagssol) eller lys fuld skygge. Krukken sættes i koldhus om vinteren og jorden holdes let fugtig. Den må ikke udtørre fuldstændig i jorden for så kan den finde på at dø. De Bob's Blunder jeg har mistet har været pga at de var for tørre i rodklumpen. I koldhus vil man opleve at den faktisk står med løv hele vinteren, selv I den hårde vinter vi havde sidste år.
  • Den trives ikke i sandjord - jeg har selv sandjord og forsøgt at plante den både i sol, halvskygge og fuldskygge, men den bliver ussel. Bedre bliver det hvis jeg tilfører masser af sphagnum til sandjorden, men jeg har set den flere gange på en alm. god jord og der vokser den rigtigt smukt. Et er sikkert og det er at en plante som ikke trives optimalt vil have mindre chance for at overleve en ugunstig vinter. Som sagt er erfaringerne endnu ringe hvad angå overlevelse på forskellige jordtyper. Planten stammer fra England.




11 kommentarer:

  1. Hvor er den skøn! Den må jeg huske :-)

    SvarSlet
  2. Spændende side, jeg har nu tilmeldt mig som fast læser. Og jeg har sat din blog på min blogliste.
    Venlig hilsen
    Lisbeth

    SvarSlet
  3. Signe og Lisbeth - tak for kommentarer og tak fordi I har sat mig på jeres blogliste. Jeg er ny i denne blogverden og prøver at finde hovede og hale, men spændende er det.

    SvarSlet
  4. Dejligt at se, at der er kommet mennesker herind - det går stærkt, når man kommer på bloglister :-)

    Jeg har ikke haft held med Bob's Blunder. Har haft den to gange, men den har frosset væk hver gang. Generelt synes jeg ikke, at de brunløvede (altså disse typer med små blomster) overvintrer ret godt. Og jeg har endda sandjord. Så det undrer mig, at den kan overvintre ned til minus 30 grader.

    Men smuk er den. Mine 'Rothbury Red', som er samme type storkenæb, blomstrer også stadig i drivhuset.

    Kh. Marlene (Staudefeen)

    SvarSlet
  5. Hej Marlene

    Tak for din kommentar. Ja, det er jo problemet hos mange stauder at de godt kan tåle meget kulde, men vores skiftende vejr typer med regn, frost, sne er en udfordring for mange planter. Hvis de står tørt om vinteren kan mange af de planter som vi regner for vinterfølsomme faktisk klare rigtig meget kulde. Geranium som Bob's Blunder skal stå meget veldrænet - evt kan man dække planten med visne blade og et stykke plastik så jorden bliver holdt tør.

    Kh Marianne

    SvarSlet
  6. Ja, fugten er helt klart det værste om vinteren - ikke kulden.

    Men den stod nu knastørt - det var lige før, der var grus i jorden ;-))

    Jeg har haft mange af disse typer i min samling - også ukendte sorter her i Danmark, og ingen af dem har overlevet ret mange år. Men man kan selvfølgelig altid sætte de små drivhuse over, som jeg f.eks. bruger til mine sarte violer.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  7. Hej Marianne
    Sikke en vidunderlig geranuim! Det mørke løv er virkelig smukt. Den må jeg hellere se lidt nærmere på, næste gang jeg skal på plante-indkøb.

    Jeg har også meldt mig som fast læser på din blog.. Glæder mig til at se hvad du deler med os.. :)

    SvarSlet
  8. Hej Pia. Nej, jeg har desværre ikke flere af den .. og har ikke lige undersøgt hvem der har...

    Tak, Elvira for kommentar - jeg skal gøre mit bedste for at gøre det interessant

    Marlene og alle andre - jeg har tilføjet mine erfaringer med Bobs Blunder under indlægget...

    SvarSlet
  9. Charlotte Frostfredag, juli 25, 2014

    Hej Marianne
    Jeg er i gang med at tilplante et skygge/skovbundsbed og kunne rigtig godt tænke mig den fine Bob's blunder. Imidlertid kan jeg ikke finde en eneste forhandler af planten i Danmark, ikke ved søgning på nettet i hvert fald. Jeg ved godt at indlægget er nogle år gammelt, men ved du evt hvor planten kan skaffes i dag?
    Mvh Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Jeg har først opdaget dit spørgsmål nu. Jeg har spam filter på som har taget dit spørgsmål. Jeg tror desværre også at planten er umulig at skaffe i Danmark. Du skal nok have fat på den fra enten Holland eller England. Søg på nettet og se hvem der har den i øjeblikket. God jagt. Mange hilsner Marianne

      Slet