søndag den 7. april 2013

Værktøj skal der til ....

Når store staudebede skal klippes hurtigt og effektivt

Det kan faktisk lade sig gøre at holde meget store staudebede med en rimelig lille indsat. Ja, det er jo et relativt begreb "Hvad er en lille indsats?" Godt spørgsmål. Vi plejer at bruge mest tid på staudebedene om foråret - på nedklipning af stauder, at lave flis af staudetoppene og lidt forårsrengøringen mellem planterne. Dertil kommer reparation af bedene pga mosegrise der æder planter, beskæring af planter der er blevet for store og måske genplantning af planter der er gået ud pga hård vinter. Midt på sommeren går jeg som regel bedene igennem en enkelt gang for ukrudt. Men der er stort set ikke plads til ukrudt pga at stauderne er plantet tæt. Det er sådan set det.  

Nedklipningen af stauderne var indtil nu den største tidssluger, da det foregik med håndsaks, hækklipper eller kratrydder. Græsserne er hårde og seje, og besværlige at klippe med de værktøjer, så nyt værktøj måtte der til.



Min mand, Jesper, som står for maskinparken har nu investeret i en lille kort, men meget kraftig klipper (ligner en hækklipper) der kan sættes på den rygbårne maskine (som han er enorm glad for) og jeg skal da lige love for at nedklipningen af stauderne gik hurtigt nu.



Det tog ikke 10 min. så var 100 m2 klippet ned. Og græsserne smuttede den lige igennem. Og nu han var i gang fik lavendelhækken også lige en tur - vupti.

Ja, det var næsten en lille reklame for et godt stykke værktøj der med den alm. hækklipper på også klipper vores 1,6 km bøgehække uden at han får lange arme, fordi vægten ligger på ryggen. 


6 kommentarer:

  1. Det er sgu da smart tænkt - Godt gået Jesper. Du er en mand lige efter min mands hoved. Han snakker stadig om din hækklipper. :)

    Håber Broge har det godt?

    Knus
    Eva

    SvarSlet
  2. En sånn en har vi også, men jeg har aldri før tenkt på at den kan brukes på denne måten! Kjempelurt : ) Lykke til med våronnen!

    SvarSlet
  3. Der er altså flere end min mand der er så smart, den metode har han brugt de sidste par år.Jeg tror det startede med at jeg ikke kunne blive færdig til at gå i gang med saksen,men dejlig nemt er det.Jeg synes også staudebeddene er dejlige rum i haven,der er slet ikke det store arbejde med dem,når først de er plantet godt til. Hilsen Ulla Milbak,Milbakhaven

    SvarSlet
  4. Min mand bruger også en buskrydder til at klippe de store græsser ned, det sparer meget arbejde.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  5. Tak for jeres kommentarer. Ja, man kan jo lige så godt spare tid hvor man kan, så man kan bruge tiden på noget sjovere end at klippe stauder. Godt at høre at I andre også griber fat i maskinerne.

    Bedste forårshilsner Marianne

    SvarSlet
  6. Smart hækklipper.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet