torsdag den 1. november 2012

Oktober-stormhat


Oktober-stormhat i Trädgårdföreningen, Göteborg

For et par uger siden besøgte jeg Trädgårdsföreningen i Göteborg. Det er anden gang jeg besøger denne skønne park på denne årstid. En af de planter man lægger meget mærke til er Oktober-stormhatten, Aconitum carmichaelii. Den er plantet langs yderkanten af parken hvor der er store områder med 'woodland'. En meget fin måde at bruge denne plante på hvor den indgår i et naturligt samspil med buske og andre stauder f.eks Oktober Sølvlys som stod i knop.


Oktober-stormhatten, Aconitum carmichaelii
Oktober-stormhatten, Aconitum carmichaelii

Oktober-stormhatten, Aconitum carmichaelii

Oktober-stormhatten, Aconitum carmichaelii

Oktober-stormhatten, Aconitum carmichaelii


Oktober-stormhat er en nem at dyrke. Kan tåle at stå mange år det samme sted. Den spreder sig ved tykke udløbere, men ikke voldsomt så det kan blive et problem. Der findes flere sorter og de bliver mellem 120 - 180 cm høje. Den foretrækker en dybmuldet, fugtig jord og har det bedst i halvskygge. Blomstrer september - oktober.

Ligesom andre stormhatte er ALLE DELE AF PLANTEN GIFTIG. Jeg bruger altid handsker når jeg håndterer planterne.






14 kommentarer:

  1. Den er bare så skøn. Kører hver dag forbi en have hvor den står og blomstrer lige flot hvert efterår. Har et sted som kan opfylde de betingelser den trives under, så den vil jeg meget gerne eje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentar. Den er bestemt værd at tage med i sine overvejelser når man gerne vil have noget sent blomstrende. Hilsen Marianne

      Slet
  2. Den har jeg lige reddet mig i år af en dejlig gavmild havekvinde som havde den mange steder i hendes have, så er spændt på om den vil trives ved mig, kan se at jeg har placeret den rimelig korrekt, så håbet er lysegrønt.;O) Har før haft svært ved og få stormhatte til at trives. nu har jeg så fået 3 forskellige i år.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentar og rigtig god fornøjelse. Hilsen Marianne

      Slet
  3. Hej Marianne
    Jeg tror ikke jeg har besøgt din blog før, men nu har jeg set, at jeg er gået glip af rigtig meget. Der er til mange opdateringer af min viden. Jeg kendte godt din fine staudeplanteskole Tidens Stauder, som jeg også tidligere har haft glæde af på nettet, og det er flot, at vi stadig kan have glæde af plantedatabasen. Det får jeg helt bestemt. Jeg kommer desværre ikke lige forbi på dine kanter, fordi jeg bor i Aalborg. Men jeg glæder mig meget til mere inspiration. Så tak fordi vi må få det af dig og mange venlige hilsener fra en anonym have- og staudeelsker - endnu uden blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentar og de mange rosende ord. Rigtig dejligt at høre og velkommen til bloggen. Hilsen Marianne

      Slet
  4. Dejligt link, det vil jeg gemme. Jeg har været i botanisk have i gøteborg, men det er længe siden. Den er ellers også fin.

    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne. Tak for kommentar både her og hos Kjeld Slot's blog :-). Jeg må finde en fin lille håndtaske som jeg kan have i skødet - desværre har jeg ingen hat :-).

      Ja, den botaniske have i Göteborg er fantastisk - jeg ligger nok også billeder ud af den i et andet indlæg.

      God aften

      Hilsen Marianne

      Slet
  5. Åh hvor ser det smukt ud og som den dog lyser op der i al efterårspragten. Fjernede selv alle stormhat der var i haven da vi købte huset.....da vi ventede små sammen med dansk ingefær og liljekonvaller. Kan nu godt sidde og fortryde lidt. Tror jeg må have den genindført :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentar. Ja, den blå farve er fin og der er egentligt ikke så mange planter der har den mørke dybe blå farve og slet ikke så sent på året. Jeg har aldrig hørt om nogen der er blevet forgiftet af den, men den tilhører en af europa's giftigste planter - nu er der ikke så meget af planten man har lyst til at spise.

      Hilsen Marianne

      Slet
  6. Tak for de dejlige billeder. Jeg ELSKER jo de blå.

    SvarSlet
  7. Dejlige dejlige billeder og super god info. om oktober-stormhatten i Trädgårdföreningen, Göteborg. Den park har jeg aldrig besøgt, men den vil jeg skrive på min liste over steder jeg ønsker at besøge.
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
  8. Marianne, The blue in those flowers is awesome! Wow. Thanks for sharing those photos. Jack

    SvarSlet
  9. Flot, flot, flot. Ander er der ikke at sige. Kh Claus

    SvarSlet