mandag den 18. juni 2012

Persicaria polymorpha - pileurten der burde være mere kendt...


Persicaria polymorpha (en pileurt art) er ikke en særlig kendt plante i Danmark og det er rigtigt synd. Det er en rigtig stor plante som går op i 2,5 m og kræver noget plads. Her er det meget vigtigt at pointere at denne plante ikke har udløbere, men at den vokser i klump. Egentlig er basis meget lille i forhold til plantens størrelse. Det er en meget sund og taknemmelig plante - hos mig vokser den strålende på en knastør sandjord, men den klarer enhver havejord. Den har en dyb pælerod.



De små, flødefarvede blomster sidder i duske og efterhånden som blomsterne begynder at danne frø antager duskene en mere rødlig farve, men duskene bliver der hele sæsonen. Der kommer dog også jævnligt flere nye blomster. 




Planten er meget anvendelig i staudebedets baggrund eller på arealer hvor man har behov for noget stort der bare gror og passer sig selv. Den tåler også at stå på vindudsatte steder.

Billederne er taget idag.


Åbne haver:



Åben have hos mig:
Husk der er åben have her på stedet lørdag d. 23 juni og søndag d. 24 juni fra kl. 10 - 16 og igen torsdag d. 28 juni kl 15 - 20.


Tidens Stauder


Keramikerens have:
Kun få km fra mig ligger en skøn landbohave som holder åbent i det samme tidsrum - Keramikerens have i Leestrup - her er der styr på tingene og æstetiken er i højsæde. Her finder du også sjove finurlige ting til have.


Keramikerens have i Leestrup




11 kommentarer:

  1. Hvor er den skøn den pileurt - den vil jeg huske når jeg engang får den der kæmpe have som jeg drømmer om.
    Mange hilsner
    Trine

    SvarSlet
  2. Waauuu...det er jo ligesom at se et engelsk staudebed, når det er allerbedst:-) Pileurten kommer vist på min lange ønskeliste, den er virkelig flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig træt af at jeg ikke lige bor i nærheden, for så kan du tro at jeg ville besøge din have:-)

      Slet
    2. Du er altid velkommen hvis du skulle komme på disse kanter. Du kan bare ringe. Og tak for dine pæne ord om bedet. Havehilsner fra Marianne

      Slet
    3. Meget smuk Persicaria! (Og i det hele taget en meget smuk og inspirerende have + blog du har).
      Har du nogen ide om, hvor den kan fås? Tilsyneladende ikke i danske internetbutikker eller Majland.
      Venlig hilsen
      Dorthe Juelsminde
      ps Af en el. anden grund vil denne skabelon ikke acceptere min webadresse. "Ugyldige tegn" er beskeden.

      Slet
    4. Hej Dorte. Ja, det kan godt være at man skal til udlandet (f.eks Holland) for at finde den. Det er heldigvis lige så nemt at handle internationalt. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig yderligere.
      Mvh Marianne

      Slet
  3. Hej Marianne
    Den er rigtig flot den pileurt - når du skriver at den bliver rød...mener du så lyserød? Jeg skal have alt til at matche til farven gul og den kan jeg ikke lide sammen med lyserød.
    Hilsen Berit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit. Ja, desværre for dig antager den en lidt rød-lyserød farve, så du må tænke den ind i en anden sammenhæng. Havehilsner Marianne

      Slet
  4. Hej Marianne
    Tak for billeder af denne flotte plante.
    Hvor får man fat i den, jeg kan nemt have den i min have.
    Hilsener
    Lisbeth

    SvarSlet
  5. Hej Lisbeth. Det er er godt spørgsmål for jeg har ikke undersøgt det. Måske hos Anne Stine Stauder. Jeg har ihvertfald set hendes mand anvende denne plante i et bed. Du må ud og søge på nettet. Havehilsner Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg gjort, men fandt ikke rigtig noget. Jeg prøver Anne Stines Stauder.

      Slet