Det kan faktisk lade sig gøre at holde meget store staudebede med en rimelig lille indsat. Ja, det er jo et relativt begreb "Hvad er en lille indsats?" Godt spørgsmål. Vi plejer at bruge mest tid på staudebedene om foråret - på nedklipning af stauder, at lave flis af staudetoppene og lidt forårsrengøringen mellem planterne. Dertil kommer reparation af bedene pga mosegrise der æder planter, beskæring af planter der er blevet for store og måske genplantning af planter der er gået ud pga hård vinter. Midt på sommeren går jeg som regel bedene igennem en enkelt gang for ukrudt. Men der er stort set ikke plads til ukrudt pga at stauderne er plantet tæt. Det er sådan set det.
Nedklipningen af stauderne var indtil nu den største tidssluger, da det foregik med håndsaks, hækklipper eller kratrydder. Græsserne er hårde og seje, og besværlige at klippe med de værktøjer, så nyt værktøj måtte der til.
Det tog ikke 10 min. så var 100 m2 klippet ned. Og græsserne smuttede den lige igennem. Og nu han var i gang fik lavendelhækken også lige en tur - vupti.
Ja, det var næsten en lille reklame for et godt stykke værktøj der med den alm. hækklipper på også klipper vores 1,6 km bøgehække uden at han får lange arme, fordi vægten ligger på ryggen.


