Viser opslag med etiketten Blomstereng. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blomstereng. Vis alle opslag

tirsdag den 27. december 2011

Et drømmesyn........en blomstereng opstod...

Hvem har ikke drømt om en blomstereng? Masser af smukke blomster i alle mulige farver i et naturligt samspil med naturen. Men drømme ender brat for det er ikke spor nemt at få en blomstereng.


Glæden er derfor ekstra stor når blomsterengen opstår helt af sig selv. 



Denne blomstereng opstod ved et tilfælde fordi jeg smed afklippede staudetoppe på et bart stykke jord vi havde - det gjorde jeg gennem to sæsoner og stykket blev klippet et par gange i løbet af sommeren med kratrydder for at holde brændnælder og tidsler ned. Og se så hvad der skete den 2. sommer - alle stauderne der havde spiret frem og vokset sig store den første sommer blomstrede nu i et fantastisk flor. Der var jakobstiger, kongelys, akelejer, storkenæb i alle mulige farver, kvæsurt, valmuer, rølliker osv, osv


Desværre skulle vi bruge jordstykket så blomsterengen måtte lade livet, men jeg drømmer tit om at gøre forsøget igen for det var eventyrligt.