Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

torsdag den 5. december 2013

Jul, natur og genbrug....


Det er herligt med hele denne naturlige bølge der ruller ind over os i disse år. Her kan alle være med og det meste kan erhverves ganske gratis. Genbrug af alle mulige ting der kan få ny anvendelse eller naturlige materialer man lige pludselig øjner skønheden i. Jo mere forfaldent, jo mere skønhed i de rigtige øjne. Ens egen fantasi er som regel den største begrænsning.

Min egen akademiske baggrund er præget normer og regler der skal følges. En verden der er meget langt væk fra den verden jeg nu bevæger mig i. Mit møde med mennesker der lever af at være kreative har i den grad åbnet mine øjne for nye muligheder. Jeg har bl.a det sidste år være en del sammen med Claus Pedersen, Munkhus.com og Margit Engen der lige er udkommet med bogen 'Julefryd og Englelyd' på forlaget Klematis. Begge to skønne personligheder. Det er f.eks fantastisk at gå i naturen sammen med Margit. Hun ser muligheder i alt. Ting som vi andre slet ikke tænker over kan anvendes på en anden måde. Hendes skønne julebog er et must. Her finder du masser af inspiration og ideer til hvordan du kan anvende materialer fra naturen.





Kassen til de 2 små juletræer har jeg lavet af et lamelhegn der væltede under en storm. Der kan laves mange kasser ud af sådan et hegn. Fyrrekoglerne er placeret med 'måsen' opad. Det giver de klassiske kogler et nyt udtryk. En ide der stammer fra Margit.




Her er små rødgran træer plantet i henholdsvis en lerpotte og en zinkspand. Jorden er dækket af lærkekogler.




Min betonhånd får lov til at holde en krans lavet af karryplanten. Vognen som hånden ligger på er en gamle værkstedsvogn. På en jernstol ligger der et beton-hostablad og foran er der grene med ellekogler. Claus fra Munkhus.com holder om sommeren kurser i betonstøbning, hvor man kan lære at lave fuglebade og afstøbninger af forskellige blade. 





mandag den 12. december 2011

Græsser ved juletid? Ja, hvorfor ikke?

It's Christmas Time, men jeg vil ikke undvære mine krukker med de brun-orangebladede stargræsser Carex 'Milk Chocolate'. På denne årstid får græsserne selskab af juleting og løgplanter eller som på disse billeder af Bjergte med de røde bær. Jeg kan godt lide at arbejde med kontraster og her får den runde kompakte form hos Bjergte et fint modspil i græssen med de lange smalle blade.  Vinden får nemt sat bladene i bevægelse hos græsser og det gør dem levende og graciøse.


Brunbladet star og Bjergte (Carex 'Milk Chocolate' og Gaulteria procumbens 'Winter Pearls')


'Milk Chocolate' har "stedsegrønne" brune blade hele året og for det utrænede øje kan det være svært at se om planten er levende eller død. Om sommeren har bladene islæt af en gul-pink farve, men om efteråret bliver farven mere brun-orange. De bliver ikke kønne af at blive klippet ned om foråret, så studs kun det yderste af bladspidsene hvis det er tiltrængt eller del planterne så de holder sig unge og vitale.


Brunbladet star (Carex comans 'Milk Chocolate')


Carex 'Milk Chocolate' stammer oprindelig fra New Zealand, og den er ikke super hårdfør hos os.  Hvis den er plantet ud i haven og den skal overvintrer skal den plantes i en veldrænet jord - tilgengæld vil den gerne have fugtig jord om sommeren. Ikke altid en nem kombination. Krukker stiller jeg i koldhus når frosten tager til og der har jeg aldrig oplevet at de tager skade - heller ikke de sidste 2 vintrer.