Viser opslag med etiketten græsser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten græsser. Vis alle opslag

tirsdag den 1. august 2017

Åbne haver 5. og 6. aug 2017


Den 5. og 6. august holder Helle Bolgen og jeg åben have kl. 10 - 16 begge dage. Der er gratis adgang begge steder.

Claus Pedersen fra Munkhus.com kommer hos mig laver smukke dekorationer af havens blomster.

Har du lyst til at se masser af stauder og græsser, og se hvordan man kan bruge stauderne til dekorationer, så er det bare med at komme afsted uanset vejr :-)

Helle og jeg bor kun 5 km fra hinanden. 

Håber du har lyst til en tur på landet i det sydsjællandske. 



Helle Bolgen, Stavnstrupvej 71, Leestrup, 4733 Tappernøje - www.hellebolgen.dk

Claus Pedersen - www.munkhus.com

Marianne Folling, Nymarksvej 32, 4683 Rønnede - www.tidensstauderdesign.dk

Marianne Folling's have - Foto: Marianne Folling

Marianne Folling's have - Foto: Marianne Folling

Marianne Folling's have - Foto: Marianne Folling

Foto: Helle Bolgen

Foto: Marianne Folling

Foto: Marianne Folling

Foto: Marianne Folling

tirsdag den 2. september 2014

Åben have 14. sep 2014

Der er stort græstema i havemagasinet 'Haven' som lander i postkassen i disse dage. Temaet er skrevet af Marian Haugaard Steffensen, mens jeg har stået for fotos og informationer om græsserne. Vi håber, at temaet kan inspirere andre til at plante græsser i haven. 

Hvis du skulle få lyst til at se haven og alle græsserne i virkeligheden holder jeg åben have søndag d. 14. september 2014 kl. 11 - 16. Adressen er Nymarksvej 32, 4683 Rønnede. Der er gratis entre og alle er velkommen :-)

'Velkommen på forsiden' :-). Haven ved Tidens Stauder Design

onsdag den 15. maj 2013

Sesleria nitida - en forårsblomstrende græs



Sesleria nitida, Blåaks

Blåaks, Sesleria nitida er en græs jeg holder meget af. Lige nu her midt i maj blomstrer den med en masse hvide duske. Efter blomstring bliver duskene mere grå i farven, men duskene holder hele sæsonen og står også fint vinteren igennem. De blågrå blade er ret stive og delvis stedsegrønne. Med tiden vokser planten sig til nogle store puder, som dog nemt kan deles. Det er en plante som stammer fra det sydlige Italien, men den er fuldhårdfør herhjemme.  Den er meget tørketolerant og foretrækker en tør veldrænet jord. 

Sesleria nitida, Blåaks som kantplante

Jeg kan godt lide at bruge den som kantplante, hvor den med sit strittende udseende danner en spændende og anderledes kant. Kan også bruges på store flader eller i staudebedet.

Sesleria nitida, Blåaks 

tirsdag den 25. september 2012

.....og magien opstod


Efter en hel dag med voldsom regn og rusk opstod magien........morgenen var stille, tåget og fugtig og vanddråberne hang tunge i græsserne .... pludselig brød solens stråler i gennem skyerne og alle vanddråberne lyste op som små diamanter i græsserne.......så er man ikke i tvivl om hvorfor græsser er så fantastiske......ren magi 






Tilføjet efterfølgende på grundlag af spørgsmål omkring planterne:

Græsserne med duskene er Calamagrostis brachytrica også kaldet Diamantgræs eller Koreansk Havesandrør.
Den høje græs er Molinia 'Transparent' også kaldet Stor Pibegræs eller Blåtop.
Derudover er der Pennisetum 'Red Head' - Lampepudsergræs.

Pileurten er en kertepileurt - Persicaria amplexicaulis 'Summer Dance'.
Purpursolhatten er Echinacea 'Summer Sky'






torsdag den 10. maj 2012

Nemt staudebed til den sandede jord og fuld sol ....tåler også blæst



Du kan godt læse videre selvom du ikke har sandet jord for langt de fleste af disse stauder går også udmærket på en alm. god havejord i fuld sol.


Staudebedet som jeg beskriver i dette indlæg er bla foreviget på billedet jeg bruger som coverfoto på bloggen for tiden. I får lige billedet igen ...i lidt større udsnit...


Denne overdådige blomstring er opnået på en meget sandet mager jord og helt uden nogen form for vanding. Bedet bliver aldrig vandet - heller ikke når det har være tørt i måneder. Den sandede jord gør at der er masser af luft til rødderne og det betyder at planterne kan søge dybt efter vand. Derudover er der selvfølgelig i plantevalget taget højde for at disse planter kan tåle en hel del tørke. Jorden er som sagt mager og det betyder at man bliver nødt til at gøde en enkelt gang i det tidlige forår. 




Bedet er meget stort (over 100 m2) og det er lavet over 2 år. Der går mange planter til og det er lavet af overskudsplanter fra planteskolen - planter som var hensygnende og trængte til at komme i jord efter for lang tid i potte.

Historien bag bedet er følgende: Bedet er anlagt på marken ved parkeringspladsen til planteskolen. Marken bruges til gennemkørsel af tunge landbrugsmaskiner og en gang i mellem sendes fårene ud på marken for at græsse den af og holde ukrudt ned. Bedet er en stor trekant i det en hjørne af denne mark og der er el-hegn omkring bedet for at holde fårene ude. Det er altså ikke noget fint bed - det skulle være nemt og holde sig selv. Det bliver klippet ned om foråret (kan gøres med kratrydder) og luget, men ellers så passer det sig selv når det først er etableret. Man får rigtig meget blomstring allerede første sæson, men endnu mere 2. år. 



Stauderne starter med at blomstre fra slutningen af maj og det fortsætter lige til frost. Farverne i bedet er blå, lilla og vinrød i den ene halvdel, men toner over  i rosa, blå og lilla i den anden halvdel. Det hele er mikset med forskellige græsser. Jeg har ikke lavet nogen planteplan - hvilket jeg ellers absolut foretrækker for at opnå bedste resultat - jeg har tænkt under anlæggelse (farver, højde, blomstringstidspunkt), men også være underlagt hvilke overskudsplanter jeg havde på pågældende tidspunkt. Bedet ville se helt anderledes ud hvis jeg havde tegnet det - der ville være flere gentagelser og det hele ville være mere elegant flettet ind i hinanden.


Der er valgt planter som vokser i klump eller har korte udløbere, så stauderne kan stå urørt i mange år. Desuden var det et krav at planterne dækkede bunden, så lugning blev stærkt begrænset. Planterne skulle også se pæne ud efter blomstring, da de visne blomsterhoveder ikke bliver fjernet. Frøstanden skulle derfor gerne være dekorativ (helst også om vinteren).




Her er en liste med nogle af de planter jeg har benyttet (i tilfældig rækkefølge):


Blomstrende stauder:
Salvia verticillita 'Purple Rain' - Kransalvie
Salvia nemorosa 'Blauhügel' - Staudesalvie
Sanguisorba officinalis 'Red Thunder' - Kvæsurt
Sanguisorba officinalis - Lægekvæsurt
Aster lateriflorus 'Prince' - Asters
Aster lateriflorus 'Lady in Black' - Asters
Echinacea purpurea 'White Swan' - Purpursolhat
Agastache 'Black Adder' - Anisisop - Indianermynte
Eupatorium rugosum 'Chocolate' - Hjortetrøst
Eupatorium maculatum 'Purple Bush' - Hjortetrøst
Sedum 'Jose Aubergine' - Sankthansurt
Sedum 'Gooseberry Fool' - Sankthansurt
Persicaria polymorpha - Pileurt
Perovskia 'Little Spire' - Russisk Salvie
Asclepias incarnata 'Cinderella' - Silkeplante
Nepeta faassenii 'Walkers Low' - Katteurt
Teucrium hyrcanicum 'Paradise Delight'
Echinops bannaticus 'Taplow Blue' - Kugle tidsel
Cirsium rivulare 'Atropurpureum' - Tidsel
Veronicastrum virginicum 'Erika' - Virginsk Ærenpris




Græsser:
Chasmanthium latifolium - Fladaks
Stipa tenuissima - Hejregræs
Stipa capillata - Hårtotgræs
Pennisetum orientale 'Karley Rose' - Lampepudsergræs
Miscanthus sinensis 'Malepartus' - Elefantgæs
Molinia arundinacea 'Transparant' - Stor Pibegræs - Blåtop
Panicum virgatum 'Heavy Metal' - Præriehirse



Det viste bed er stort, men du kan naturligvis benytte nogle af disse planter til et bed i mindre målestok et solrigt sted ....og hvis din jord er sandet og bedet ligger et vindomsust sted, så klare de også det.


God fornøjelse


torsdag den 29. marts 2012

Hvidstribet græs - Calamagrostis acutiflora 'Overdam'

Calamagrostis acutiflora 'Overdam' - Havesandrør her sammen med hvide akelejer, salvie og lupiner.


Den hvidstribede græs Calamagrostis acutiflora 'Overdam', Havesandrør, er en græs jeg ikke vil undvære og specielt ikke i foråret hvor den står elegant og vifter i vinden sammen med forårsløg og tidlige stauder. Allersmukkest synes jeg den er sammen med hvide blomster.

Calamagrostis acutiflora 'Overdam' er en naturmutation der fundet på Overdams Planteskole, Hørsholm i 1981 og den er meget populær i Europa og Nordamerika. Der er også rigtigt meget positivt at sige om den. Den er sund og hårdfør og så skyder den meget tidligt på foråret med meget tydelig hvidstribede blade der tidligt på sæsonen danner en fontæne af blade. Senere på sæsonen får planten sin karakteristiske oprette vækst med en mængde oprette aks der når op i ca. 160 cm højde. Aksene er under blomstring følsomme for vind og voldsom regn som kan knække dem, men når først aksene modner er de meget vejr bestandige og de står det meste af vinteren som en opret silhouet. Planten kan stå mange år på samme sted og spreder sig kun langsomt. Efterhånden kan midterpartiet dog dø af alderdom. Den foretrækker sol- halvskygge og alm. god jord.

Den er også meget anvendelig i krukker og den er fuldt hårdfør også i krukker der står ude hele vinteren. Da væksten er meget moderat kan den stå i samme krukke i mange år og den kan fint stå samme med andre planter i en krukke uden at den overtager det hele.



mandag den 20. februar 2012

Mosebunke - en let og væver græs



Mangler dine blomster et modspil der er let og bevægende? Måske skulle du overveje en mosebunke, Deschampsia cespitosa - en let og fin græs der både kan bruges som kontrastplante til blomsterne eller til at sløre blomsterne.






 Fordelen ved denne græs er at blomsteraksene kommer allerede i juni måned og de står resten af sæsonen. Aksene har ingen værdi om vinteren, da de er tynde og hurtigt knækker når der kommer sne. I udspring er aksene skinnende sølvgrønne, men bliver strågule i moden tilstand. 




Mosebunken, Deschampsia cespitosa er en naturlig forekommende græs i den danske natur, hvor den vokser i fugtige eng- og skovområder. De sorter man bruger i have-sammenhæng er forædlede. Mosebunken trives i den fugtige lidt sure humusrige jord, men vokser også fint i alm. havejord. Foretrækker sol, halvskygge, men klarer sig også i lys skygge. Den kan selvså sig, men jeg har ikke oplevet det som et stort problem.






Sorten 'Goldtau' er den sort jeg selv benytter mest, da den har en god højde på omkring 60 - 70 cm og derfor er meget anvendelig i staudebede. Bladene er ca. 30 cm lange og næsten stedsegrønne. Jeg klipper visne bladspidser og gamle aks af i foråret.  













mandag den 2. januar 2012

Et nyt haveår.....

Håber I alle sammen kom godt ind i det nye år og at I ligesom jeg glæder sig til at tage fat på et nyt år, hvor nye havedrømme kan gå i opfyldelse. 


Trods mange storme står græsserne stadig

Min egen have har kørt på lavt blus i alle de år jeg har haft planteskole - der har simpelthen ikke været tid til både planteskole og opbygning af en stor have. Men for 10 år siden, før jeg havde planer om en planteskole, inddrog vi 6000 m2 landbrugsjord, plantede 3-rækket vildthegn udenom stykket og delte rummet op i mindre rum ved at plante hække af bøg (2000 stk) og taks. Nu 10 år efter har vildthegn, taks og bøghækkene vokset sig store og de skaber nu de rum vi ønskede. En hel del af rummene er gennem tiden blevet tilplantet, og de fleste af mine billeder stammer fra den del af haven. Men der er plads til mange nye havedrømme, og nu hvor planteskolen ikke stjæler alle mine weekender skulle der vel kunne blive tid til at nogle af mine havedrømme kan gå i opfyldelse. 

Jeg tog kameraet med rundt i haven idag for at se hvordan status var på denne dejlige milde dag i januar. Her er lidt af det jeg så....


Flotte Digitalis 'Apricot' (Fingerbøl) planter. Selvsåede planter jeg ikke har nænnet at fjerne.
Vores fine fritgående høns gik og hyggede sig i "Den Hvide Allé"





Små dværgrhododendron med masser af knopper. Her bl.a vist fordi det forklarer hvorfor det kan være svært at drive planteskole i Danmark. Disse fine planter er købt i et supermarked til.......hold fast 15 kr stykket...jeg spørger bare hvordan kan man producere nogle så langsomvoksende planter til 15 kr incl. moms og hvor supermarked sikkert får den største fortjeneste?




Det her er rigtigt skidt. Mosegrise har spist mine Echinacea 'Twillight'. De elsker desværre purpursolhatte og det er en kamp at få dem hele gennem vinteren her på stedet.




Rådyrene var der også....





Og her er resterne af en Heuchera (Alunrod) efter at rådyrene har spist bladene. Det gode er at de ofte efterlader så meget plante at de vokser videre også selvom det går mere voldsomt til end vist på dette billede.



Dejligt med forårsblomster i januar......








lørdag den 17. december 2011

Det hvide eventyr....

Ja, for præcis et år siden tog jeg disse billeder....unægtelig et andet syn end det mudder jeg glider rundt i nu når jeg går en tur i haven .....

















mandag den 12. december 2011

Græsser ved juletid? Ja, hvorfor ikke?

It's Christmas Time, men jeg vil ikke undvære mine krukker med de brun-orangebladede stargræsser Carex 'Milk Chocolate'. På denne årstid får græsserne selskab af juleting og løgplanter eller som på disse billeder af Bjergte med de røde bær. Jeg kan godt lide at arbejde med kontraster og her får den runde kompakte form hos Bjergte et fint modspil i græssen med de lange smalle blade.  Vinden får nemt sat bladene i bevægelse hos græsser og det gør dem levende og graciøse.


Brunbladet star og Bjergte (Carex 'Milk Chocolate' og Gaulteria procumbens 'Winter Pearls')


'Milk Chocolate' har "stedsegrønne" brune blade hele året og for det utrænede øje kan det være svært at se om planten er levende eller død. Om sommeren har bladene islæt af en gul-pink farve, men om efteråret bliver farven mere brun-orange. De bliver ikke kønne af at blive klippet ned om foråret, så studs kun det yderste af bladspidsene hvis det er tiltrængt eller del planterne så de holder sig unge og vitale.


Brunbladet star (Carex comans 'Milk Chocolate')


Carex 'Milk Chocolate' stammer oprindelig fra New Zealand, og den er ikke super hårdfør hos os.  Hvis den er plantet ud i haven og den skal overvintrer skal den plantes i en veldrænet jord - tilgengæld vil den gerne have fugtig jord om sommeren. Ikke altid en nem kombination. Krukker stiller jeg i koldhus når frosten tager til og der har jeg aldrig oplevet at de tager skade - heller ikke de sidste 2 vintrer.